Aftale om kontrakt og roepris for 2027

Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar har indgået aftale om kontraktvilkår og roepris for 2027. Aftalen indeholder de nye vilkår for 2027 med et reduceret roeareal, efter den triste besked fra Nordic Sugar den 25/8 om lukningen af sukkerfabrikken i Nakskov.

Lukningen indebærer en stor reduktion i sukkerproduktionen og dermed også roearealet fra 2027, hvilket uundgåeligt vil ramme mange loyale roedyrkere, som har haft roer i en lang årrække.

Samtidig med udmeldingen om lukningen af fabrikken i Nakskov informerede Nordic Sugar om, at produktionen af økologisk sukker og dermed dyrkningen af økologiske sukkerroer ophører her efter 2026. Det er en rigtig ærgerlig udvikling, som rammer de økologiske dyrkere, der siden opstarten for 10 år siden har udviklet og investeret i dyrkningen af økologiske sukkerroer.

Aftalen indeholder bl.a. en stor ændring på transportudgiften for dyrkere med over 45 km til fabrikken i Nykøbing. Aftalen omfatter en roepris, som for mange vil være til den lave side, når man sammenligner DB 2 med alternative afgrøder som hvede og maltbyg – de to væsentligste alternativer på nuværende fremskredne tidspunkt.

Læs nærmere i

-       Principaftalen med hovedpunkterne i aftalen, indgået den 5. oktober 2026

Det er nu op til hver enkel dyrker at vurdere og regne på sin egen situation, hvilket man bl.a. kan gøre ved hjælp af regnearket fra Danske Sukkerroedyrkere, hvor man kan indsætte sine egne tal for udbytte, afstand til fabrik m.v.

-       Regneark for den nye kontrakt til 2027

Der afholdes en række orienteringsmøder onsdag den 7/10, torsdag den 8/10 og fredag den 9/10, hvorefter der åbnes for kontrakttegning.
Der udsendes nærmere information om orienteringsmøderne og kontrakttegning – se Nordic Sugars hjemmeside.