Aftale om økologiske sukkerroer for 2024-2026

Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar har indgået en aftale om vilkår og pris for dyrkning af økologiske sukkerroer i en 3-årig kontrakt gældende for kampagnerne 2024 til 2026. Den aftalte kontraktperiode og pris sikrer de økologiske roedyrkere en langsigtet horisont og konkurrencedygtig indtjening på deres roedyrkning.

Nordic Sugar oplyser, at det er deres ambition at udvikle markedet for lokalproduceret økologisk sukker i samarbejde med kunder og roedyrkerne.

 Hovedindholdet i aftalen:

-       Basisprisen for økologiske sukkerroer er aftalt til 79,64 € (593,35 kr) pr ton Rene Roer med 16% sukkerindhold

-       Prisen reguleres med alle tillæg/fradrag som fremgår af Brancheaftalen

-       Afstand med fri fragt af Rene Roer vil fremover være op til 150 km fra fabrikken i Nykøbing

-       I den 3-årige kontrakt som løber i kampagnerne 2024/25 til 2026/27 skal der fremover fremgå samme areal i alle 3 dyrkningsår

-       Dyrkerne kan regulere arealet i hver kampagne ved at supplere med en 1-årig aftale såfremt Nordic Sugar vurderer at markedsbehovet for økologisk sukker kan bære et større areal

-       Kontrakten udbydes til økologiske landmænd både i Danmark og Sverige

Nordic Sugar forventer at tilbyde kontrakttegning til økologiske landmænd fra slutningen af maj 2023.

 

Anina KjærKommentar