Fremtidstilpasset sukkerproduktion i Danmark på plads

Nordzucker-koncernen og Danske Sukkerroedyrkere er netop blevet enige om de sidste punkter i brancheaftalen og fastlægger dermed rammerne for en langsigtet konkurrencedygtig sukkerpro-duktion i Danmark

Med de ændrede vilkår for sukkermarkedet fra og med 2017 – uden kvoter og mindstepriser for sukkerroer – opnås også nye muligheder for den danske sukkerroedyrkning og -produktion.

Danske Sukkerroedyrkere (DKS) og Nordic Sugar blev onsdag enige om en ny tre-årig brancheaftale med vilkår og leveringspriser for sukkerroer og har dermed i fællesskab fastlagt rammerne for en fremtidstilpasset og konkurrencedygtig sukkerproduktion i Danmark.

  • Aftalen skaber meget positive forudsætninger for både roedyrkning og sukkerproduktion, blandt andet en ny effektiv transportmodel og flere andre incitamenter, der forstærker hele værdikæden, siger Jannik Olejas, Head of Agri Sourcing i Nordzucker-koncernen.

  • Det er godt, at vi har fundet en løsning, så vi som dyrkere nu kan komme videre med vores planlægning og vores markplan. Med den nye 3-årige brancheaftale har vi lagt et godt grundlag for den fortsatte sukkerproduktion i Danmark, hvor sukkeroer udgør et vigtigt al-ternativ i sædskiftet, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere.

Nordzucker-koncernen har vurderet, at der findes et markedspotentiale svarende til en stigning i den danske sukkerproduktion på 20 % sammenlignet med den nuværende kvote.

  • De danske roedyrkere er meget vigtige for Nordzucker og for arbejdet med at sikre den fremtidige konkurrencekraft i dansk sukkerroedyrkning og -produktion, et arbejde vi ser frem til fortsat at drive sammen med de danske roedyrkere, siger Lars Gorissen, Chief Agricultural Officer Nordzucker.

Læs mere om brancheaftalen og den forlængede tilmeldingsfrist på sukkerroer.nu samt på dan-skesukkerroedyrkere.dk.

For yderligere information:
Jannik Olejas, Head of Agri Sourcing, Nordic Sugar, tlf. +45 21490632
Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, tlf. +45 40108319
Mariann Mellström, Press & Media relations, Nordic Sugar, tlf. +46 709 537124

Anina Kjær