Vi er i Danske Sukkerroedyrkere blevet gjort opmærksom på, at der er fejl i en række regnskaber fra 2009, hvor omstruktureringsstøtten fra EU for salg af sukkerkvote er opført således, at der sker en direkte beskatning. I stedet skulle man have benyttet den såkaldte saldometode for køb og salg af sukkerkvote.

Ved at benytte saldometoden har langt hovedparten af dyrkerne mulighed for at indsætte en anskaffelsesværdi på 2.500 kr pr. ton polsukker for kontrakter, som er erhvervet før den 4. oktober 2006, hvilket indebærer, at man normalt ikke vil skulle betale skat af omstruktureringsstøtten. Dette skyldes, at køb og salg af sukkerkvoter reguleres over en saldo (sammen med køb og salg af mælkekvote og betalingsrettigheder) efter samme princip som en inventarsaldo. Det er kun en negativ saldo, der skal beskattes ultimo dét år, hvor saldoen bliver negativ, og med den pågældende anskaffelsesværdi på hele sukkerkontraktmængden, vil saldoen normalt forblive positiv.

Omstruktureringsstøtten blev udbetalt til de sukkerroedyrkere, der var registreret som dyrkere pr. 1. oktober 2007, og beløbet udgjorde 1.801,94 kr pr. ton solgt polsukker. I gennemsnit fik de daværende roedyrkere udbetalt over 50.000 kr, så der er tale om store beløb, der fejlagtigt er betalt i skat, såfremt omstruktureringsstøtten er opført forkert i regnskabet.

I alt drejer det sig om et beløb på 152 mio. kr, som de daværende sukkerroedyrkere i juni 2009 fik i omstruktureringsstøtte, som følge af salget af sukkerkvote til EU. Salget indgik som en del af den daværende omstruktureringsordning i forbindelse med EU’s sukkerreform, der havde til hensigt at reducere EU’s samlede sukkerkvote med ca. 30 %. I alt solgte det daværende Danisco Sugar 80.083 tons af den danske sukkerkvote.

Herfra Danske Sukkerroedyrkere opfordres således til, at man tjekker sit regnskab, som indeholder omstruktureringsstøtten fra juni 2009, og undersøger, om omstruktureringsstøtten er indsat ud fra den såkaldte saldometode. Hvis det er tilfældet, er sukkerkontrakterne sandsynligvis også indsat i regnskabet med den korrekte anskaffelsesværdi, hvilket man dog også bør forvisse sig om.

Henvendelse fra Jyske Bank
Vi er blevet gjort opmærksom på problemet via Jyske Bank, der har oplyst, at de har fundet fejl i flereregnskaber. Claus Hansen, regnskabskonsulent i Jyske Bank, oplyser, at regnskaberne med fejl kommer fra flere forskellige revisorer. Det er især mindre revisorer eller dem med få landbrug, men der er også fundet fejl hos revisorer med større landbrug med mange regnskabstekniske forhold, hvor omstruktureringsstøtten nogle gange beskattes, fordi den måske drukner i mængden af detaljer. Claus Hansen oplyser videre, at de naturligvis har gjort deres kunder opmærksomme på fejlene, men da Jyske Bank kun dækker en mindre del af sukkerroedyrkerne, er der med stor sandsynlighed fejl i regnskaber hos flere andre dyrkere, som også bør gøres opmærksom på dette.

Hovedelementer i lov om beskatning af sukkerkontrakter
I 2006 vedtog Folketinget en lov, som medførte, at handel med sukkerkontrakter er skattepligtig efter samme princip som handel med betalingsrettigheder og mælkekvoter. Loven omfatter kontrakter, der er handlet efter den 4. oktober 2006.

Loven medførte, at både købere og sælgere er underlagt beskatning af handlen ud fra "saldomodellen", hvor der er tale om en fælles saldo for handel med sukkerkontrakter, betalingsrettigheder og mælkekvoter. Tidligere var handel med sukkerkontrakter ikke forbundet med skat for hverken køber eller sælger.

Loven siger også, at der skal ansættes en anskaffelsessum for kontrakter, som man ejede den 4. oktober 2006 eller erhverver senere. Anskaffelsessummen kan - hvis den ikke er opgjort særskilt - enten fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsesværdi for kontrakten og jorden/ ejendommen, eller den kan fastsættes til et beløb på 2.500 kr. pr. ton polsukker.

Selvom en del af værdien ved et tidligere ejendomskøb således lægges over på
sukkerkontrakten, berører det ikke anskaffelsesværdien, som lægges til grund for
beregning af en senere ejendomsavancebeskatning. Ejendomsavancebeskatningen forøges således ikke.

Saldomodellen indeholder følgende hovedelementer.

1. Hvis årets samlede salgssum ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og sukkerkontrakter overstiger årets anskaffelsessummer til køb af sådanne aktiver - tillagt primosaldoen -, så der netto er tale om en fortjeneste, hvor nettobeløbet indgår ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

2. Hvis årets anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver overstiger årets samlede salgssum, så er der netto tale om en udgift. Nettobeløbet - tillagt primosaldoen - overføres til næste år og kan dermed reducere en nettofortjeneste som nævnt i punkt 1 ovenfor.

3. Der er fradrag for et tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre nævnte aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en fortjeneste i dette år, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

4. Nettofortjenester fra tidligere år kan modregnes i et tab ved et senere salg af landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen anses som indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom, betales således en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis tilbage.