Opdateret 15. december 2006

Folketinget har den 14. december 2006 vedtaget loven, som medfører, at handel med sukkerkontrakter er skattepligtig efter samme princip som handel med betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Loven har virkning fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget blev fremlagt i Folketinget.

De nye regler medfører, at både købere og sælgere er underlagt beskatning af handlen ud fra "saldomodellen", hvor der bliver tale om en fælles saldo for handel med sukkerkontrakter, betalingsrettigheder og mælkekvoter. Tidligere var handel med sukkerkontrakter ikke forbundet med skat for hverken køber eller sælger.

Det er vurderingen, at loven ikke får negative konsekvenser for sukkerroedyrkerne.

Dette skyldes flere forhold:

• Forslaget får først virkning for kontrakter, som handles efter lovforslaget er fremsat, dvs. den 4. oktober 2006.
• Der skal ansættes en anskaffelsessum for kontrakter, som man ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. Anskaffelsessummen kan - hvis den ikke er opgjort særskilt - enten fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsesværdi for kontrakten og jorden/ ejendommen, eller den kan fastsættes til et beløb på 2.500 kr. pr. ton polsukker.
• Selvom en del af værdien ved et tidligere ejendomskøb således lægges over på
  sukkerkontrakten, berører det ikke anskaffelsesværdien, som lægges til grund for
  beregning af en senere ejendomsavancebeskatning. Ejendomsavancebeskatningen forøges således ikke.

Se loven/ forslaget (L 33) på Folketingets hjemmeside under "Vedtagne lovforslag" - link.

Bemærk!
Loven indeholder tillige forslag om ændringer vedr. investeringsbeviser, men dette har ingen sammenhæng med forslaget vedr. sukkerroer. Sammenkædningen er alene sket af praktiske hensyn.

Samme beskatningsregler som mælkekvoter og betalingsrettigheder
At der nu er sket en ændring på beskatning af handel med sukkerkontrakter skyldes EU Kommissionen, som i juni 2006 fremsendte et krav om, at handel med sukkerkontrakter behandles efter samme regler som handel med betalingsrettigheder og mælkekvoter. Hidtil har handel med sukkerkontrakter ikke været skattepligtig.

Saldomodellen
(Se hele ordlyden under "Bemærkninger til lovforslaget", punkt 4.1).

De nye regler medfører, at man beskattes af handel ud fra saldomodellen.

1. Hvis årets samlede salgssum ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og sukkerkontrakter overstiger årets anskaffelsessummer til køb af sådanne aktiver - tillagt primosaldoen -, så der netto er tale om en fortjeneste, hvor nettobeløbet indgår ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.
2. Hvis årets anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver overstiger årets samlede salgssum, så er der netto tale om en udgift. Nettobeløbet - tillagt primosaldoen - overføres til næste år og kan dermed reducere en nettofortjeneste som nævnt i punkt 1 ovenfor.
3. Der er fradrag for et tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre nævnte aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en fortjeneste i dette år, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
4. Nettofortjenester fra tidligere år kan modregnes i et tab ved et senere salg af landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 28 pct. svarende til virksomhedsskattesatsen og selskabsskattesatsen, anses som indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom, betales således en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis tilbage.
   

Fastsættelse af en anskaffelsessum
Der er således parallelitet mellem beskatning på køb og salg. I praksis vil sælger dog få salgsbeløbet til beskatning i samme år, som salget finder sted, mens køber først får fradrag for købet mange år senere. For sælgeren er det i denne henseende væsentligt, at der skal fastsættes en anskaffelsessum, som indgår på den ovenfor nævnte saldo.

Herved har alle sælgere af sukkerkontrakter en anskaffelsessum stående på saldoen, hvori salgssummen kan modregnes. Da de nuværende salgspriser på sukkerkontrakter, som følge af sukkerreformen, normalt ligger under anskaffelsessummen for blot få år siden, vil der i praksis sjældent ske nogen beskatning ved salg. Tværtimod vil man have en højere saldoværdi fra anskaffelsessummen, end man har brug for til modregning af salget. Derved har man en overskydende saldo, som kan videreføres til kommende år.

Der kan dog ligge et problem i, at der i de fleste tilfælde ikke foreligger en eksakt anskaffelsessum for sukkerkontrakter, som indtil februar 2006 alene kunne overdrages via handel med jord og ejendom uden selvstændig værdifastsættelse.

I loven er der derfor indføjet, at anskaffelsessummen - hvis den ikke er opgjort særskilt - enten fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for kontrakten og jorden eller ejendommen, eller den fastsættes til en værdi på 2.500 kr pr. ton polsukker.

Se Danske Sukkerroedyrkeres holdning og høringssvar, som blev fremsendt til Skatteministeriet i forbindelse med lovforslaget - pdf .