EU vedtagelse af ændring i omstruktureringsordning

Opdateret 27. september 2007.

EUs ministeråd har den 26-9-2007 vedtaget forslaget om ændring af omstruktureringsordningen.

Ændringen indebærer, at sukkerroedyrkerne har ret til at sælge op til i alt 10 % sukkerkvoten i Danmark for 1.840 kr pr. ton polsukker.

Den præcise konsekvens for sukkerroedyrkerne i Danmark afhænger af reaktionen fra Danisco Sugar, hvorvidt de vil forhøje tilmeldingen til de forventede 13,5 % af Danmarks sukkerkvote. 
*****

Ændringen er en følge af, at omstruktureringsordningen hidtil kun har medført en reduktion i EU's sukkerkvote på 2,2 mio. tons i forhold til den målsatte mængde på 6 mio. tons.

Hovedindholdet er følgende:

  • Dyrkernes andel af ophørspræmien lægges fast på 10 %. De resterende 90 % tilfalder industrien. Hidtil har der været tale om en minimumsandel til dyrkerne på
    10 %, hvorefter det nationalt har været op til myndighederne at fastlægge den endelige andel. Dette har udgjort et stort usikkerhedsmoment for alle parter, hvilket nu fjernes.
  • Hidtil har retten til at melde kvote ind til restruktureringsordningen alene ligget hos sukkervirksomhederne. Som en del af forslaget får dyrkerne nu mulighed for at melde en kvotemængde ind - dog maksimalt 10 % af landets kvote, da man ikke ønsker at ordningen skal undergrave eksistensmuligheden for fortsat sukkerproduktion i virksomheden.
  • Udover de 10 % (forventet 21,9 euro) af ophørspræmien modtager dyrkerne ved tilmelding med virkning for 2008/09 (2008 sæsonen) desuden et ekstra beløb på 237,5 euro pr. ton sukker.
  • I alt får dyrkerne herved ca. 260 euro = ca. 1.840 kr pr. ton polsukker.
  • Industrien får "som normalt" deres andel på 90 % af ophørspræmien til den kvotemængde, som dyrkerne melder ind.
  • Hvis industrien vælger at indmelde en større andel af kvoten end de 10 %, får dyrkerne ligeledes de ca. 1.840 kr til hele mængden.
  • For at tilskynde industrien til at indmelde en større kvotemængde, indgår det i ændringen, at industrien undgår at indbetale restruktureringsafgiften for 2007/08 på den reducerede kvotemængde på 13,5 % af kvoten, såfremt man i 2008/09 indmelder mindst 13,5 % af kvoten til ordningen.
  • Med ændringen stadfæster Kommission endvidere det princip, som er benyttet ved kvotereduktionen her i 2007. Alle lande, som har indmeldt eller indmelder kvote til restruktureringsordningen, godskrives deres indsats og får derved en forholdsmæssig mindre kvotereduktion i forbindelse med kommende midlertidige kvotereduktioner og en eventuel permanent kvotereduktion i 2010.
  • Med ændringen slår Kommissionen endvidere fast, at der hvert år skal fastlægges kvotereduktioner forud for såning, såfremt en markedsprognose viser et behov. Om efteråret kan der ske en korrektion af procentsatsen, såfremt en fornyet prognose lægger op til dette. Fremgangsmåden er allerede benyttet i 2006 og 2007; men forordningen har været meget uklar på området; denne uklarhed fjernes nu.

Kommende møder

Generalforsamling i DKS
den 27. februar 2012
i Sakskøbing



Sukkerroe-Nyt

Seneste nr.

 

Læs tidligere nr. »

Regneark for sukkerroer i 2011 og 2012

 

Hent regneark til beregning af indtægten i sukkerroer fra kvoteroer og overskudsroer.

Læs mere »